Sign up for the better newsletter.

TAK

Gik du glip af better office?

TAK
January 29, 2018 Ulrick
In News

Kære alle

better office IS OPEN…

Tusind tak for jeres dejlige besøg og skønne humør i forbindelse med vores Grand Opening i better office. I løbet af den 11. januar havde vi glæden, æren og fornøjelsen af at byde flere end 400 gæster velkommen.

Jeg selv og hele vores team er komplet overvældet over alle de positive ord og tilkendegivelser fra jer på dagen – og alle jeres flotte opslag, likes og dejlige kommentarer på SoMe.

Huset har dermed reelt ’2 ben at stå på’ og udfylder 2 roller i dagligdagen. Dels fungerer better office som vores koncept-showroom, hvor vi illustrerer og demonstrerer indretningskonceptet ’better office’ i sin reneste form. Og samtidig er better office også nyt hjem for en række små og mellemstore virksomheder, der på lejebasis er samlet i et indretningsoptimeret coworking / kontorhotel.

Vi vil sælge møbler på en anden måde. Vi laver en hub.
bettercph

Med better office ønsker vi at gøre op med den traditionelle måde at sælge møbler og erhvervsindretning på. Vores mål, ambition og plan er, at det skal være lige så nemt for din virksomhed at købe en komplet kontorindretning som at købe en ny bil eller et nøglefærdigt hus.

Vores hub er en samling af eksterne eksperter på hver deres område som eksempelvis ejendomsmæglere, indretningsarkitekter, håndværkere, konsulenter og forhandlere.

Vores hub giver os fremadrettet mulighed for at tilbyde din virksomhed et komplet A-Z turnkey projekt indenfor køb af kontormøbler og indretning.  Fuldstændig som når du køber en ny bil:

  • Factsheets og konkret dokumentation af better office konceptets performance opnået via målinger og interviews af brugerne vil danne en konkret og troværdigt basis for dine overvejelser.

 

  • Dine medarbejdere vil kunne prøvekøre deres kommende arbejdsplads i en periode på op til 4 uger.

 

  • Hele vores indretningskoncept er grundlæggende delt op i forskellige prisklasser, så du kun tester / prøvekører og betaler for dét, der passer til dit budget og har din interesse.

 

  • Og som endelig afklaring på dine overvejelser tilbyder vi også konkrete kørekurser / coaching i optimal brug af better office.

En af vores fornemmeste ambitioner med vores coworking er at tilføre vores brugere en bedre work / lifebalance og et bedre work wellbeing i hverdagen.
bettercph

Derfor forkæler vi brugerne med lækkert design og visuelle oplevelser på et internationalt højt niveau. Funktionaliteten er i top samtidig med, at better office oser af hjemlig stemning og hyggelig charme. Selvfølgelig også på vores 3 udendørs terrasser.

 

Vi ønsker for dig, at du får mere kvalitetstid i din hverdag til at nå alle dine gøremål, – og det vil vi gerne medvirke aktivt til. Derfor har vi i better office integreret café, hotel, event planning, køleforhold til leverede dagligvarer, renseri, skrædderi, legestue, frisør, massør, fitness og en masse andre hjælpsomme og tidsbesparende faciliteter.

 

Vores better cafe åbner ca. den 1. april og derudover glæder vi os til at præsentere jer for vores lille boutique hotel med 4 individuelt indrettede værelser i better office, som forhåbentlig åbner omkring 1. juni.

– og du er velkommen til en rundvisning hos os, hvor vi forklarer dig meget mere om better office. Både som indretningskoncept og / eller som coworking, hvis du har brug for den bedste arbejdsplads.

Better office er resultatet af, at vi de sidste 6 måneder har vi KNOKLET for at nå i mål med vores høje ambitioner.
bettercph

Undervejs har vi samarbejdet med rigtig mange dedikerede partnere, som vi skylder en kæmpestor tak for en usædvanlig høj grad af engagement og passion. Og den største tak går til vores dygtige kollegaer, som i høj grad har gjort det muligt, at vi kunne åbne better office for de første lejere den 1. december – og gennemføre vores Grand Opening af hele huset den 11. Januar.

Sidst – men ikke mindst, og fuldstændig afgørende for vores succes med better office – en stor tak til GamFratesi, OEO Studio, PLH Arkitekter, Danielsen Spaceplanning, JJW Arkitekter og WILLERUP&HEINSVIG Arkitekter for en fantastisk, stemningsfuld, unik og ekstremt brugbar indretning af vores hus.

Vi glæder os til at se jer alle enten for første gang eller igen i better office på Klosterstræde 9 – til en rundvisning, i caféen eller på hotellet.

 

På vegne af better – tusind tak.

 

De bedste hilsner

Ulrick