Sign up for the better newsletter.

KETTAL

better familien vokser – velkommen til KETTAL

KETTAL
April 5, 2018 Ulrick
In News

Vi vokser – igen!

Efter for nyligt at have budt Karakter Copenhagen velkommen i better familien skal vi igen fortælle jer om et nyt familiemedlem.

Er du så heldig, at du allerede kender spanske KETTAL, så ved du, at vi taler om det ypperligste indenfor udendørsmøbler, som samtidig også sagtens kan anvendes indendørs.

Designbrandet KETTAL hører hjemme i Barcelona, hvor virksomheden siden 1964 har produceret og designet udendørs- og havemøbler i absolut særklasse.

Kontinuerlig fokus på innovation, kompromisløs holdning til kvalitet og et tidløst design har skabt den solide, internationale platform, som KETTAL i dag opererer fra.

I 1964 grundlagde Manuel Alorda designvirksomheden KETTAL, som i dag har hovedsæde i Barcelona og produktion i en lille by ved kysten 45 km fra Barcelona. I starten af 0’erne opkøbte KETTAL de 2 brands Hugonet og Triconfort, som i dag tilsammen udgør KETTAL Group.

KETTAL er repræsenteret i 60 lande rundt om i verden og med brandstores i 7 byer – Barcelona, New York, Paris, Cannes, London, Miami og Marbella.

På samme vis finder du KETTALs møbler i de førende boutique hotels rundt om i verden, da det for længst er almen viden blandt førende arkitekter og indretningsdesignere, at UANSET vejrforhold vil møblerne altid fremstå smukke og imødekommende.

En ting er, at et KETTAL møbel er smukt. Men måske lige så vigtigt – KETTALs designs er gennemtænkte og udviklingsmæssigt gennembearbejdede. Selv uden puder og tilbehør er møblerne smukke og seværdige, fordi alle samlinger og stel altid er indarbejdet og skjult på undersiden af møblerne.
bettercph

KETTAL er en værdifuld – og også helt naturlig – udvidelse af better designfamilien, som kvalitetsmæssigt matcher vores nuværende sortiment og på logisk vis udfylder det ’udendørs rum’ hos os. Designmæssigt er KETTAL ’kommet hjem’ i selskab med vores øvrige brands, som samarbejder med de samme designere og profiler på verdensplan.

Vi glæder os til at arbejde med distributionen af KETTAL i både Danmark og Norge på både detail- og kontraktmarkedet. Vores første store indsats bliver i Milano, hvor KETTAL er at finde på messen. I Danmark ser vi frem til at lancere vores samarbejde i forbindelse med 3daysofdesign.

Vi ses forhåbentlig enten i Milano eller i København. Og ellers er vi altid klar til at hjælpe dig omkring dine muligheder med KETTAL.

 

 

De bedste hilsner

Ulrick